Efter Postens exit: Kunderne forbereder sig på monopol-marked

Adresseløse forsendelser er et marked på 1,5 mia. kr., som ser ud til at blive overladt til Forbrugerkontakt efter PostNords varslede farvel. Nu mødes en række kunder for – sammen med Konkurrencestyrelsen – at drøfte deres muligheder.

For nylig offentliggjorde Danske Medier den årlige oversigt over reklameforbruget herhjemme – og igen var husstandsomdelte tryksager blandt de største mediegrupper, kun overgået af tv og internet.

Både i 2015 og 2016 omsatte disse forsendelser for godt 1,5 mia. kr., men for et måneder siden fik dette marked ”en ny situation”, som politikerne ynder at sige. Da meddelte PostNord, at man efter årets udgang ikke længere omdeler adresseløse forsendelser på bestemte dage.

Dermed er der reelt kun én distributør på markedet til at håndtere detailbranchens annonce-budskaber i denne kanal.

Det har fået en række kunder til at mødes ved informationsmøder den kommende tid. Det sker med deltagelse af bl.a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt analysevirksomheden Data Intelligence.

Initiativtageren til møderne er Danmarks største bureaugruppe, GroupM. Claus Holm, der er Direct Manager i mediabureauet m/SIX forklarer:

”Der er stort behov i markedet for at vide, om der eventuelt kommer en konkurrent til Forbrugerkontakt, og – nok mere nærliggende – hvordan man bør agere i forhold til en monopolist. Rentabiliteten i denne kanal afhænger naturligvis også af pris, og markedet har i den seneste håndfuld år været præget af priskrig. Nu står prisen til med stor sandsynlighed at stige, for der er umiddelbart ingen andre udfordrere i sigte.”

GroupM har i forvejen – sammen med Geomatic og NN Markedsdata/Bisnode – lanceret sitet Husstandsomdelt.dk, der har til formål at ”oplyse og vejlede” om denne disciplin inden for print-kommunikation.

”Behovet for information er kun blevet større efter PostNords meddelte exit, og ingen andre har hidtil taget initiativet. Manglende overblik er gift for branchen, og det er årsagen til, at vi på informationsmødet får input for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, for Forbrugerkontakt ser ud til de facto at opnå monopol,” siger Claus Holm.

Informationsmøderne finder sted i Aarhus den 23. maj og i København den 8. juni hos GroupM.

Tilmelding via http://husstandsomdelt.dk/seminar/

Mediabroker skifter navn til m/SIX

 

Vi kommer fremadrettet til at indgå, som den danske en del af det nyeste bureaunetværk m/SIX, som er en del af GroupM.

Vi arbejder hele tiden på at tilpasse vores kompetencer til en virkelighed hvor data, digital og teknologi er nøgleord. Ved at blive en del af m/SIX får vi adgang til et netværk af ligesindede.

Vi bor stadig på de samme adresser, er samme juridiske selskab, og de mennesker du kender, er her fortsat – så det kommer ikke til at ændre sig.

Ændringen til m/SIX kommer til at ske gradvist over de kommende måneder i form af nyt logo, ny hjemmeside, mv.

Vi glæder os alle til blive en del af et netværk der ligner os, og fortsætte vores samarbejde med vores gode kunder og partnere.

Mvh

Peter Ottesen, CEO m/SIX

 

Læs pressemeddelelsen her:

NYT MEDIABUREAU ÅBNER I DANMARK 

Lanceringen af et mediabureau er ikke hverdagskost herhjemme. Bureauet hedder m/SIX. Det er fra starten stort og erfarent, men gør samtidig op med dogmer inden for branchen.
På det hjemlige marked omsætter mediabureauerne for ca. 7 mia. kr. årligt – en omsætning, der er fordelt på ca. 20 bureauer, og der er ofte langt imellem, at en ny spiller melder sig på banen.
Det sker imidlertid nu – nærmere bestemt i dag, hvor den store teknologi- og marketingkonference, NextM i terminalerne i Københavns Nordhavn, er rammen for lanceringen af m/SIX.
m/SIX er nyeste skud på stammen i den største bureau-gruppe i Danmark – GroupM – der favner fem mediabureauer. m/SIX åbnede i 2012 i London, og nu altså også i København og Aarhus.
”Vores ambition med m/SIX er at være på forkant med data og digital og omforme det til forretningsudvikling for vores kunder. Vi er i en branche med rigeligt med data, men vi ser ikke tilsvarende med indsigt. Og helt centralt er netop evnen til at omsætte målgruppe-indsigt til kommunikation,” siger Peter Ottesen, CEO i m/SIX.
Målet er at blive ’det mest digitale mediabureau herhjemme’, og for ikke at få det til at fremstå alt for fjernt er m/SIX i netop Danmark baseret på et eksisterende fundament og med erfarne kræfter i front.
Således kommer m/SIX til at stå på skuldrene af Mediabroker, der har eksisteret på det danske marked de seneste 15 år. Bureauet har senest leveret arbejde for kunder som HBO, Toyota, Kvik Køkkener og Just Eat – arbejde, der er blevet anerkendt ved både hjemlige og internationale awards. Ved åbningen af m/SIX lukker Mediabroker som bureaunavn.
”Vi har de seneste to år gennemført en omfattende omstrukturering af bureauets kompetencer, Men m/SIX er mere end blot en rebranding af Mediabroker. Vi har reelt nærmet os m/SIX, hvad angår tilgangen om, at digital, data og teknologi skal spille sammen med kreativitet – og omvendt; at kreativitet i høj grad skal være datadrevet, Samtid er vi en størrelse bureau, hvor vi kan agere meget agilt,” supplerer Lasse Storgaard, COO i m/SIX.
Lanceringen af m/SIX er en mulighed for at gå tilbage til udgangspunktet – og samtidig have en fornyet tilgang. Et reelt farvel til mediabureau-betegnelsen og en lancering af et målgruppecentreret bureau:
”I begyndelsen blev vores bureautype kaldt et formidlingsbureau, siden et mediabureau, og nu er vi på sin vis tilbage til udgangspunktet – budskaber til målgrupper. Vi tænker mennesker før medier, og vi siger i stigende grad farvel til medier som begreb, for det digitale er jo i dag ikke media. Det er ikke én kanal, men derimod en rejse.Og det minder om den klassisk direct disciplin, altså 1-til-1 kommunikation,” siger Peter Ottesen.
Når m/SIX officielt åbner i dag, er godt 30 medarbejdere på plads i Pilestræde i City i København og på Europaplads i Midtbyen i Aarhus.

Husstandsomdelt

Efter Postnords spareplan: Nyt site informerer om adresseløse reklamer

Dagen efter, at Postnord sænker ambitionerne på husstandsomdelinger, vil et nyt site hæve informationsniveauet på dét, der er ”Danmarks største og bredeste annoncemedie”.

Husstandsomdelingen er ved flere lejligheder erklæret død som mediekanal – eller lagt på hospice ved siden af flow-tv. Det skyldes især manglende indsigt, og det vil en række spillere på bureau-siden, distribution, data og analyse nu ændre på med et nyt informationssite; Husstandsomdelt.dk

”Husstandsomdelinger – altså adresseløse reklamer – er Danmarks største og bredeste annoncemedie. Udbredelsen af ”Nej-tak til reklamer” er stagneret, og der kan nås 1,37 mio. husstande. Vi ønsker – på neutral vis – at informere både bureauer og annoncører om mediet,” siger Claus Holm, Direct & Business Manager i Mediabroker, der er blandt initiativtagerne til det nye site.

Han tilføjer:
”Det nye site skal orientere om markedet, udviklingen, status på nej-tak, værktøjer, seminarer og hvordan man kommer i gang.”

Behovet for information er næppe blevet mindre, efter at Postnord i går gik ud med en dramatisk spareplan, der ikke kun varsler fyringer og én ugentlig postomdeling. Langt nede i pressemeddelelsen står der:
”Vores tilbud om distribution af adresseløse reklamer og lokale ugeaviser vil også ændre sig, da vi ikke kan omdele adresseløse og lokale ugeaviser på bestemte dage, som det kendes i dag.”

Partnerkredsen bag Husstandsomdelt.dk er en række rådgivere og data-leverandører. Således samler informationstiltaget de to konkurrenter inden for data og analyse – Geomatic og NN Markedsdata/Bisnode – samt kredsen af mediabureauerne i GroupM.

 Er det ikke kun en markedsføring af en kanal og af spillerne?

”Det er ikke et salgsfremstød, men – via informationer og overblik – en mulighed for markedsførere til at vurdere, om kanalen er noget for dem. Det er en klassisk kanal, der suppleret med nutidig teknologi har nogle muligheder, som de færreste kender til. I dag kan man nå bestemte husstande helt ned til klynger af fem, takket være intelligent distribution, ” siger Claus Holm.

 Og hvad er så ”mindre intelligent” distribution?

”Jeg vil vende det om og sige, at de færreste produkter har alle husstande som mål – det vil sige en udsendelse, der går ud til alle, uden at man har defineret sin målgruppe i forhold til sit budskab. Og når vi ser konverteringer, der kan måles i procenter – og ikke promiller, som vi kender det til fra digitale medier – så er det næppe så dumt endda,” siger Claus Holm.

Husstandsomdelt.dk vil være samlingspunktet hvor virksomheder, der benytter adresseløse forsendelser og deres bureauer, samt interessenter i branchen, kan følge med i udviklingen indenfor husstandsomdelte reklamer.

 

Yderligere referencer:
www.husstandsomdelt.dk
Claus.holm2@mediabroker.dk
Info@husstandsomdelt.dk

Claus Holm, 31 34 50 78

Thomas Lind, 20 82 01 45

 

Mediabroker fungerer som GroupMs kompetenceteam for adresseløse forsendelser.

GroupM er verdens største bureaugruppe inden for marketing og kommunikation med danske kontorer i Århus og København. Gruppen består af MEC, MediaCom, Mediabroker, Mindshare, Maxus, Intelligence Group, Quisma og Xaxis og tæller i Danmark omkring 400 ansatte, som er blandt branchens dygtigste og mest passionerede medie-, kommunikations- og marketingspecialister. Læs mere om GroupM på groupm.dk

Digital is a great human disconnect – tendenser fra &Then konferencen i LA

Vores egen Peter Ottesen var blandt de danske deltagere ved årets internationale &Then konference (tidl. DMA). Her er, hvad vi bør holde (mest) øje med – bl.a. at sociale medier gør os fremmede over for hinanden.

Tre dages konference om marketing i Los Angeles er nu slut. Marketing er i forandring, og data og teknologi vil konkurrere om at være de ord, der er blevet sagt flest gange under konferencen.

En af de mere tankevækkende foredragsholdere var Simon Sinek – forfatter til Together is better.

Han turde, så at sige, tale ‘mod strømmen’ om konsekvenserne af vores ændrede adfærd. Han siger, at vi som mennesker bliver fremmedgjort over for hinanden gennem vores brug af teknologi.

Sociale medier fremmer ikke relationen mellem mennesker – tværtimod. Digital is a great human disconnect – var hans påstand. Sociale relationer mellem mennesker kræver tid og arbejde at opbygge – empatiske evner får vi ved at socialisere direkte – og ikke gennem kontakt på et digitalt medie.

En påstand, der er værd at tage med på en konference, der grundlæggende handler om de ændringer, som den digitale udvikling skaber for alle, der arbejder med marketing.

Forandring var også hovedtemaet for en anden hovedtaler – Beth Comstock, Vice Chair fra GE. Forandring er ifølge hende noget, der er usynligt i en lang periode, og så pludselig er det her.

Ligesom en sæbeboble, der svæver gennem luften, og så pludselig springer den. En interessant metafor for hvordan vi bliver påvirket af forandring.

En ting, der forandrer sig hurtigt, er den måde, vi taler på – for det hurtigst voksende sprog nogensinde er emojis. Sproget for Homo digitalis.

Vi bruger billeder mere og mere – og hvor vi tidligere tog billeder/fotos for at gemme dem for at huske – så tager vi i dag billeder for at kommunikere. Vi kommunikerer visuelt.

På tredje dagen var der derfor også mange, der talte om video. Efter sigende bliver der oploadet 500 timer video i minuttet på Youtube. Lederen af Facebook Creative Shop, Tom Gilmartin, havde en god pointe i, at opmærksomhed ikke skelner mellem brand eller taktisk kommunikation. Der er megen tale om teknik, men det handler om mennesker, var hans budskab.

Nye teknologier, der påvirker marketing, var der til overflod. Men hvem skal vi holde mest øje med?
St. John University havde lavet en analyse blandt et stort udvalg af digitale marketing managers – og konklusionen var ret entydig.

Vi skal holde øje med Artificial Intelligence og Mobile payments. Det er teknologier, der vil forandre vores marketing arbejde mest.

Det var IBM og deres Watson teknologi dog ikke helt enig i. De talte om Augmentet Intelligence (forstærket). Forskellen er at Watson støtter mennesket – mens kunstig intelligens dybest set er en robot, der erstatter mennesker.

Ingen tvivl om, at vi får brug for kognitiv hjælp i en marketing verden, hvor data vokser eksponentielt. Ifølge Daniel Kahnemann (nobelpristager) så foretrækker vi hurtig (intuitiv) tænkning, mens rationel tækning foregår langsomt. Så vi får nok brug for hjælp til at komme hurtigere frem til gode marketing løsninger.

De gode marketing løsninger var netop i fokus i forbindelse med Echo Awards. Hovedlæring fra de bedste kampagner var, at de fandt frem til det centrale “menneskelige emotion point” – dvs. det helt centrale indsigts punkt om den menneskelig adfærd, der relaterer sig til problemstilling/målgruppe.

Data skaber indsigter – men ikke løsninger. Gode kampagner er et mix af kreativitet, strategi og resultater.

Kom til gratis morgen seminar den 8. nov. og hør mere fra &Then konferencen – klik her for info!

&Then i LA 2016

Artiklen er kan ligeledes læses her på Bureaubiz.

Bronze til Mediabroker og HBO Nordic ved årets International ECHO Awards

Casen: “From flow TV to a personalized video ecosystem” vandt søndag aften Bronze ved det internationale ECHO Awards gallashow i Los Angeles.

Vi er utrolig stolte af den flotte anerkendelse, og vil her også sige stort tillykke til alle hos HBO Nordic.

Casen var i finalen i den ekstra hårde kategori Publishing/Entertainment/Media og er et fantastisk eksempel på digital transformation i kampagne tilgangen.

Lidt om casen:

HBO Nordic viser, som en af de allerførste annoncører herhjemme, vejen væk fra flow TV annoncering. HBO Nordic har i 2016 mere end halveret sit nordiske budget til flow TV.

I stedet for demografiske målgrupper på flow TV, har HBO Nordic nu fået opbygget egne mikro-segmenter, som indgår i et personaliseret video økosystem – der rammer uhyre meget mere præcist end flow TV annoncering.

Ved at bygge digitale DNA profiler baseret på data om HBO Nordics eksisterende streaming kunders digitale adfærd, har vi sænket CPA for HBO Nordic med 76% og samtidig øget salgsvolumen med over 200%.

Se casen i videoen herunder.

For de interesserede holder vi morgen inspiration seminar den 8. november, hvor Peter deler de mange input fra årets &Then konference samt selvfølgelig præsenterer vinder casen. Mere information er på vej.

Læs mere om årets ECHO Awards vindere her.

Læs mere om The International ECHO Awards her.

Læs mere om de danske vindere på Bureaubiz her.

 

echo-winners-bug

Mediabroker og Kvik Køkkener løb med 4 Rambuk-priser ved Mediedagen

Mediabroker og Kvik Køkkener blev de helt store triumfatorer, da vinderne af årets Rambuk-priser blev kåret ved Mediadagen. Mediabroker var nomineret syv gange til årets Rambuk, hvor fire af disse nu er vekslet til priser. Vi er utrolig stolte af at have så modige kunder på bureauet, som gør, at der skabes kontinuerlige resultater over lang tid.

Der blev høstet priser i følgende kategorier: Mediestrategiprisen, Programprisen og Effektprisen – og den fineste af dem alle: Rambuk Grand Prix’en. Ifølge Markedsførings gennemgang af tidligere års vinderlister er det første gang, at et mediebureau vinder fire priser til en Rambuk; dermed er der tale om en ”first”. I motivationen fra juryen lød det blandt andet:

Fra en branche, der ellers typisk agerer meget konservativt, er der med vinder-platformen her tale om et modigt skifte fra få traditionelle og nationale kampagner til mange digitale og lokale aktiviteter. Der er tale om en langtidsholdbar platform, baseret på grundig analyse og dyb forbrugerindsigt, som bygger bro mellem online og offline, og effekten er klar: Med samme marketingbudget har alle KPI’er udvist flot vækst – ikke mindst i kundestrøm og omsætning.

Du kan læse Markedsførings og Bureaubiz’ dækning af årets Rambuk her:

Markedsføring: Rambuk 16: Her er årets vindere

Markedsføring: De er kvikke hos Kvik

Bureaubiz: 13 bureauer vandt i Årets Rambuk

Aftenens vindere

img_1920

Dagen efter sejren med hele teamet hos Kvik

kvik-teamet-med-rambuks

 

 

Use data to minimize the crap factor in digital marketing

Postkort fra Køln – DmExco 2016 – 14 september.

Over de næste 2 dages forventes mere end 50.000 med interesse i digital markedsføring, at besøge Køln’s Messehaller. DmExco er en kombineret messe (over 1000 stande) og en decideret faglig konference med mange hovedtalere og seminarer. På en stor konference som DmExco er der sjældent en enkelt klar tendens – men reflektioner er der mange af.

De to alt dominerende digitale spillere i verden Google og facebook er sagen tro altid med når man deltager i de større marketing konferencer. De sidder på så ekstrem stor del af den digitale adfærd i verden, at de kan perspektivere vores digitale adfærd som ingen andre.

Facebooks chief product officer talte om, at brugere tidligere delte tekst og foto, og at vi nu hurtigt bevæger sig over deling af video, og at 360 grader video og VR er det næste vi vil dele. Google var også inde på at mobil brug vokser og nu er den primære tilgang for video.

Desværre har både Google og facebook en tendens til at se ret meget på sig selv – og primært fortælle om egne produkter, der er på vej.

På den anden side så kom det også frem i en interessant samtale mellem WPP ved Sir Martin Sorrel og stifteren af Vice Media Shane Smith – at netop Google og Facebook er så dominerende indenfor digital adfærd. Så vi er alle meget interesseret i nyheder fra deres side – spørgsmålet er – Hvem kan egentlig udfordre Google og facebook?

Der var ikke udpræget enighed om hvem der reelt kan udfordre Google/facebook. Sir Martin Sorrel mente – ikke overraskende – at WPP var en potentiel tredje udfordrer.

Til gengæld var der stor enighed om at vi kommer til at se en øget konsolidering verden rundt både blandt offline medier og digitale medier.

Data tales der altid om i forbindelse med digital markedsføring. Heldigvis er der også en stigende tendens til at pege på den store praktiske udfordring, der ligger i at binde bro mellem data og kreativitet/eksekvering. Der er ofte en stor afstand mellem de der arbejder med at gøre data til indsigter, og de der skal får det omsat til kontakt til forbrugeren. Eksemplet mange kan forholde sig til er retargeting, der ofte ikke evner at tage højde for at jeg faktisk har købt varen, og som jeg derfor bliver ved med at blive eksponeret for.

Der er et gab mellem den data vi kan bruge – og den eksekvering vi ser rigtig mange gange i digital markedsføring.

Så opfordringen lød klart: use data to minimize the crap factor in digital marketing.

En opfordring det er meget svært at være uenig i.

Peter Juul Ottesen, DmExco, Køln

Læs artiklen på Bureabiz.

dmexco

Vi fejrer dobbelt fødselsdag, Mediabroker og stifter Peter Juul Ottesen fylder år

Ja, man tror det ikke, men tiden er gået utrolig hurtigt, og derfor kan vi kan fejre dobbelt fødselsdag på bureauet.

Mediabroker fylder allerede 15 år og Peter fylder også allerede 50 år.
Derfor vil det glæde Peter og bureauet at se dig til et glas og et par hyggelige timer, hvor vi sammen kan fejre de to begivenheder.

Hvor & Hvornår:

Mandag 19. september
Kl. 15.00-17.00

Ps Bar & Grill (nederst i Galleri K ud for vores indgang)
Pilestræde 12A
1112 København K

Læs Bureaubiz’ portræt af Peter her: Mediabureaudirektør fylder 50

invitation-final

HBO Nordic og Mediabroker i finalen ved årets internationale ECHO Award 2016

“Congratulations!  We applaud the example you set for marketers around the world.”

Sådan lød det fra New York, da nyheden kom om at HBO Nordic casen “From flow TV to a personalized video ecosystem” er i finalen ved årets ECHO Award.

Casen er indstillet i kategorien Publishing/Entertainment/Media og har været op imod det bedste bureauer Verden over har præsteret det seneste år.

Hvor langt HBO Nordic og Mediabroker kommer i finalen, ved vi først den 16. oktober, hvor priserne uddeles i Los Angeles – og der ventes nu i spænding…

Uanset udfald er vi allerede meget stolte, og der skal herfra komme et stort tak til HBO Nordic for deres engagement og vilje til at udfordre nye veje i markedsføringen.

Læs mere om konkurrencen på Bureaubiz

Læs mere om &Then konferencen og ECHO prisen.

ECHO-161016

 

7 x finaleplads til Mediabroker ved Årets Rambuk 2016!

Der jubles hos Mediabroker…

Vi er stolte og kan sige tak og stort tillykke til HBO Nordic med 4 shortlister og Kvik Køkkener med 3 shortlister. Vi glæder os allerede til den 21. september… der bliver spændende!

HBO Nordic er i 2016 den mest shortlistede annoncør, hvilket gør os ekstra stolte. Casene Fra flow TV til personaliseret video og YouTube som salgskanal er shortlistet i kategorierne Indsigtsprisen, Programprisen og Effektprisen.

Kvik Køkkener er med casen En fremtidssikret digital strategi som skaber rekordomsætning år efter år er shortlistet i kategorierne Mediestrategiprisen, Programprisen og Effektprisen.

Læs mere om Årets Rambuk på:

http://markedsforing.dk/artikler/kampagner/rambukken-2016-her-er-shortlisten?utm_source=apsis&utm_medium=email

http://www.bureaubiz.dk/Nyheder/Artikler/2016/Uge-34/32-bureauer-shortlistet-i-Rambuk

http://mediedagen.dk/

rambukken