Mediabroker opruster med 2 nye direktører

Digital og kontakt er lagt sammen – og man har hentet den nye chef udefra.
Derudover har man fået en ny Business Director. Mediabroker voksede flot i 2015.

Mediabroker insisterer på digital forandring, og en kontant konsekvens er, at afdelingerne for hhv. kontakt og digital nedlægges.

De er i stedet slået sammen i en ny afdeling under navnet Connected Response, opkaldt efter Mediabrokers tilgang til respons markedsføring.

Den nye afdeling skal ledes af Nicolai Mariegaard, som er håndplukket fra en lignende stilling hos Director. Han har fået titel af Chief Client Officer og med dén følger også det overordnede ansvar for udviklingen af Mediabrokers kunder.

Dertil er kommet en ny Business Director, som adm. direktør, Peter Ottesen, præsenterer her:

“Med udviklingen af blandt andet vores Digital DNA® er det naturligt, at vi ser på, hvordan vi bedst får kapitaliseret på vores digitale udvikling . Til dette formål har vi hentet en erfaren spiller med ind i teamet; Allan Andreasen. Han skal bygge bro til kommunikation for vores kunder og være en af de bærende kræfter i at skabe nye relationer til Mediabroker.”

Allan Andreasen har aktuelt været selvstændig konsulent, og før det stod han i spidsen for den transformation, som trykkeriet Cool Grays bureau var igennem fra tegnestue til egentligt bureau med integreret webafdeling. Derudover har han været CEO og partner på Resenbro+Partners og fastforward.

Både Nicolai Mariegaard og Allan Andreasen er allerede tiltrådt.

Mediabroker havde i øvrigt et fornuftigt år i 2015. Væksten var betydelig, men det smittede dog ikke af på bundlinjen.

Nøgletal for Mediabroker

  • Bruttoavance 25,653 mio. kr. +21,4 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 1,222 mio. kr. +9,8 pct.
  • Lønandel 41,8 (49,6)
  • Resultat før skat +2,902 mio. kr. -7,9 pct.

Fremtidens valgkamp – vi ved hvor du bor!

På folkemødet er Advice og Geomatic og Mediabroker gået sammen om et seminar, hvor de sammen prøver at svare på spørgsmålene: Hvad er de nyeste tendenser indenfor kampagne og politisk markedsføring? Kan vi lære noget fra USA? Hvad virker i Danmark? Og hvilke tendenser kommer vi til at se fremover i den danske valgkamp?

 

Få inspiration!

Alle 3 indlæg lægger vægt på hvordan man planlægger den nyskabende kampagne til det kommende kommunal- eller folketingsvalg. Ideen med at gå sammen om et seminar af denne type er, at vi hver især kan se mange af de tendenser som lige nu bruges i valgkampen i USA med fordel kan benyttes af de politiske partier i Danmark i den kommende valgkamp siger Head of Next & Direct Thomas Lind fra Mediabroker.

Et eksempel er bl.a. micro marketing, hvor Mediabroker via adfærds tracking kan skabe Digitale DNA Profiler® og identificere både demografiske og holdningsbaserede målgruppe audiences. På denne måde kan partierne digitalt arbejde med mere målrettet og dynamisk kommunikation. Samtidig gør de nye digitale værktøjer det muligt at koble offline aktiviteterne med den digitale strategi. Den politiske kampagne bliver altså mere målrettet og dermed relevant for den enkelte borger afslutter Thomas Lind.

 

3 oplæg på seminaret

Seminarets første indlæg kommer fra Geomatic og handler om, hvordan man gennem segmentering, datamodellering og målbar markedsføring skaber mulighed for at skærpe budskaber til bestemte borgere. Herefter fortæller Mediabroker om, hvad 12 millioner cookies kan fortælle om danskerne, og hvordan disse indsigter bliver konverteret til nye standarder for microtargeting indenfor digital annoncering. Advice slutter af med at fortælle om, hvordan de politiske partier bruger data og analyser om vælgerne, når de skal udforme en kampagne og vinde en valgkamp. Alt sammen sluttes af med spørgsmål og der bliver lagt op til debat.

 

Få indflydelse gennem debat

Alle 3 indlæg lægger op til debat om muligheder, begrænsninger og indsigter og der vil efter hvert oplæg være mulighed for spørgsmål til det enkelte indlæg. Derudover vil moderator Jens Christiansen fra Advice efterfølgende faciliteter en god debat om emnerne og modtage yderligere spørgsmål fra teltet.

 

Hvor?

Seminaret finder sted den 18. juni fra 11:30 til 13:30 i K28 Gården – Advice – Kirkepladsen

 

Yderligere spørgsmål til:

Head of Next & Direct: Thomas Lind – 20 82 01 45 – thomas.lind@mediabroker.dk

Business Director: Allan Andreasen – 3141 2569 – allan.andreasen@mediabroker.dk

 

 

 

 

Digital DNA

Mediabroker vil være det mest digitale mediebureau

– og lancerer det nye Audience værktøj DIGITAL DNA PROFIL®

 

Mediabroker er nok mest kendt for sin respons-tilgang til kommunikation og store kompetence inden for Direct Marketing, hvor der er hentet adskillige priser nationalt og internationalt. Men færre ved at bureauet er meget langt fremme, når det gælder om at omforme det til en digital verden og udfordre standarden for hvordan man arbejder med digitale markedsføring.

conzoom®digital

Senest har Mediabroker arbejdet med at få digitaliseringen af Geomatics Conzoom klassificikation, i form af produktet conzoom digital, som er på vej i markedet i et joint venture med Geomatic. Det har været en meget spændende og nødvendig proces udtaler adm. dir. Peter Ottesen. Vi har gennem de sidste par år udarbejdet dette værktøj, således at vi nu kan skabe en komplet Digital DNA Profil ® bygget på 23 overkategorier som vi inddeler i 400 underkategorier. Det er altså et meget fintmasket værktøj, vi nu kan lægge ned over enhver eksisterende database og dermed er det nu muligt at overføre segmenteringen fra offline aktiviteterne til digitale medier.

Når digital skal lede vejen

Udviklingen af bureauet er dog ikke sket af sig selv, og allerede for 2 år siden begyndte adm. dir. Peter Ottesen at dreje organisationen mere i retning af digitalisering, ved at ansætte Lasse Clarke Storgaard som Digital Direktør. Efter at have skærpet de digitale kompetencer samt øget den digitale andel af omsætningen, overtager Lasse nu den nyoprettede rolle som COO. Vores idé er, at de digitale tanker ikke skal isoleres i en afdeling, men derimod gennemsyre hele bureauet fra start til slut. ”Vi kan ikke længere nøjes med at invitere en digital planner med ud til kunderne, når en kampagne skal evalueres. De digitale muligheder skal stå forrest på hylderne og kunderne skal ikke være i tvivl om, hvor vi kan gøre den største forskel fremadrettet”, siger adm. dir. Peter Ottesen.

”Mediabroker er ikke længere et klassisk direct mediabureau. Vores DNA skal findes i responsgivende aktiviteter og eftersom teknologien nu kan følge med vores 1:1 tankegangen, er vi nu gearet til at tage en førerposition på det digitale område. Jeg ser frem til at sikre vi får kapitaliseret på det tilløb Peter har taget de sidste 14 år”, siger den ny udnævnte COO Lasse Clarke Storgaard.

 

DIA 2016 nominering til Mediabroker

Vi er hos Mediabroker stolte af endnu en nominering til Kvik Køkkener.

Casen ”Fra 8 offline kampagner til 136 digitale in-market strategier” fra Kvik Køkkener er nomineret i

kategorien – Data Driven Marketing.


Vi ser frem til den 27. april, hvor vinderne afsløres ved DIA 2016 award show i cirkusbygningen.

Du kan se Kvik og conzoom®digital casen her

Læs mere hvilke kampagner der ellers er shortlistet på: 

 

http://www.bureaubiz.dk/Nyheder/Artikler/2016/Uge-11/DIA-36-bureauer-delte-113-shortlister

http://markedsforing.dk/artikler/digitalt/dia-16-her-er-shortlisten

Læs mere om Danish Internet Award på http://danishinternetawards.dk

 

danishdigitalaward

Mediabroker henter 3 nomineringer til Danish Digital Award 2016

Vi er hos Mediabroker stolte af hele 3 nomineringer til årets Danish Digital Award. Stort tak og tillykke til både Kvik Køkkener og Geomatic for det gode samarbejde.

Casen ”Fra 8 offline kampagner til 136 digitale in-market strategier” fra Kvik Køkkener er nomineret i både Gamechanger og Building Business kategorien, mens Geomatic casen ”conzoom®digital – fra demografisk klassifikation til banebrydende digitalt segmenteringsværktøj” er shortlistet i kategorien Experimental.

 

Vi ser frem til den 4. marts, hvor vinderne afsløres ved det store award show som afholdes i forlængelse af årest NextM konference.

Du kan se Kvik og conzoom®digital casen her

 

Læs mere om de enkelte DDA kategorier og se hvilke kampagner der ellers er shortlistet på:  

http://markedsforing.dk/artikler/digitalt/dda-her-er-rets-shortliste

http://www.bureaubiz.dk/Nyheder/Artikler/2016/Uge-6/38-bureauer-deler-79-shortlister-ved-DDA

 

Læs mere om Danish Digital Award på https://danishdigitalaward.dk/

 

Oplev fremtidens teknologi på NextM – Danmarks største tech-konference

For andet år i træk kan du besøge NextM, Danmarks største tech-konference. Det er Danmarks største bureaugruppe GroupM, der danner rammerne for konferencen, som bliver afholdt i Terminalerne i Frihavnen d. 3. & 4. marts.

I år kan du blandt andet møde verdens mest connectede mand, Chris Dancy, manden bag de selvkørende Google-biler, Brad Templeton, vælte dig i nye teknologier som virtual reality, 3D-printning, droner, bitcoins og meget andet. På NextM connecter vi. Data med kommunikation. Social med content. Offline med online. Og det hele med hinanden.

I vores Tech Garden kan du blandt andet se, hvordan omgivelserne gennem Internet of things formes efter menneskets fysiske tilstedeværelse i rummet og prøve en VR-rutsjebanetur på egen krop. Så vil du sidde med på første række, når fremtidens teknologier bliver præsenteret, så skal du helt sikkert besøge NextM til marts.

Nyt navn – samme format

I foråret sidste år løb konferencen af stablen for første gang i Danmark. GroupM, der består af bureauerne MediaCom, Mindshare, Mediabroker, Maxus og MEC, vil som sidste år være arrangører af konferencen,

Sidste år gik konferencen under navnet What’s Next, men i år kommer Danmarks største teknologikonference til at hedde NextM. Navnet er nyt, men formatet og ambitionerne er – i følge Mikkel Hagedorn, Head of Innovation i GroupM Next – de samme:

 

”Sidste år var en kæmpe succes for GroupM og bureauerne. En succes vi ønsker at gentage. I år er vores ambitioner i endnu højere grad at skabe en unik ramme for innovation inden for marketing og teknologi og på en inspirerende måde at anskue

 

Du kan læse mere om NextM her

 

Her kan du se filmen fra What’s Next 2015

mediabroker århus

GroupM’s bureauer i Aarhus – MEC, MediaCom og Mediabroker – inviterer til seminar fredag d. 26/2

Du har nu mulighed for at deltage i et særdeles interessant seminar ” How to lead marketing transformation” – læs mere her

mediabroker århus

Mediabroker etablerer sig i Århus

Flytter ind i GroupM lokalerne på Europaplads i Århus.

 

”Vi har nu valgt at etablere os i Århus, dels fordi vi ser et potentielt marked i Vestdanmark med vores

kompetencer indenfor data, direct og medieoptimering. I særdeleshed vores mangeårige erfaring i

at arbejde med  kundedatabaser,  og i at koble databaser sammen med algoritmer til optimering

af programmatic programmer. Vi forventer, at især vores produkter indenfor Digital DNA og

Conzoom Digital vil være relevant for mange annoncører i Vestdanmark.

Derudover har en geografisk nærhed til vores kunder også været en afgørende faktor.

 

Så til en start har vi i Aarhus ansat Client Manager Christian Fuglholt.

Christian vil – udover Mediabroker i København – også kunne trække på fælles GroupM

ressourcer i Aarhus,” udtaler adm. direktør Peter Ottesen, Mediabroker.

 

Den første større kunde er allerede på plads, da Mediabroker sammen med GroupM allerede

arbejder for KVIK Køkkener.

 

Læs mere om nyheden på Bureaubiz og Markedsføring

mediabroker-blog-eboks-tænk-ind-i-boksen-01

Elsk din eboks – Ny kampagne fra eBoks

Tænk ind i boksen 

En ny kampagne fra eBoks skal lære os danskere at eBoks er andet end der

hvor vi får vores lønsedler. Det er en sikker e bankboks hvor vi også kan gemme

de vigtige papirer/dokumenter vi helst ikke vil miste. 

Kampagnen er udviklet kreativt af Mensch og Mediabroker har lavet

mediastrategien. 

Læs artiklen hos Markedsføring

mediabroker-blog-eboks-tænk-ind-i-boksen-02