Mediabrokers arbejde for Toyota Danmark hæders ved årets VM i Direct, Echo Awards.

Danske Direct bureauer henter ”kun” fire Awards i Boston i år – 2 Echo (guld, sølv eller bronze) og 2 Leaders (4. pladser.)

Men tilgengæld er det blevet offentliggjort, hvem der bl.a. hædres med en ”Leader-titel”, altså en fin 4 plads:

• Mediabrokers arbejde for Toyota Denmark: ”The Digital DNA Profiles”.

Du kan læse hele artiklen på Markedsføring.dk

3 danske bureauer får 4 priser ved direct-VM

I oktober afholdes verdensmesterskaberne i direct marketing i Boston, USA – Echo Awards.

Hele 3 danske bureauer får 4 priser ved denne event.

Du kan læse hele artikelen på – Bureaubiz

 

 

http://dma-echo.org/

Mediabroker og Toyota kom hele vejen til finalerunden ved årets International ECHO Awards!

http://dma-echo.org/

 

Med mere end 500 indsendte kampagner fra hele Verden var der hård kamp om pladserne ved The 2015 International ECHO Awards, som i år afholdes i Boston, USA.

Toyota casen “The Digital DNA Profiles” blev indsendt i Automotive kategorien, og skulle altså konkurrere med bil-kategori kampagner fra hele Verden. Casen nåede helt til finalerunden, men desværre blev det i denne omgang ikke til metal – casen har tidligere vundet en Rambuk Indsigtspris.

Man vil altid gerne vinde, men alligevel er vi hos Mediabroker både glade og stolte over finale nomineringen – hermed også et stort tak og tillykke til Toyota, for som kommentaren fra juryen siger herunder, så er det en ære at nå så langt i en stor international konkurrence.

 

2015 International ECHO Awards, Judging Chair:

After 2 rounds of evaluation, your entry, “The Digital DNA Profiles” was selected to go to our 3rd and Final Round of judging — congratulations! You should know that the competition in every category was fierce – and while we’re honored to have had the opportunity to review your entry as a finalist this year, it did not, unfortunately, reach the medaling stage — meaning it did not win a Gold, Silver or Bronze ECHO. However, achieving Finalist status is an extremely prestigious honor and one that deserves to be celebrated. Finalists will be acknowledged during the Awards Program in Boston.

 

Læs evt. mere om The 2015 International ECHO Awards på http://dma-echo.org/

 

Mediabroker er nomineret med 3 cases til årets Rambuk 2015

 

Mediadagen

 

Så blev shortlisten offentliggjort til Årets Rambuk – Mediabroker sendte 3 cases ind og har fået 3 cases nomineret!

Tak og tillykke til Toyota, Alm. Brand og Eva Trio for samarbejdet – nu skal det blive spændende og se hvem der vinder den 17. september.

Toyota er normineret i kategorien: Programprisen

Mediabroker for Toyota  Produkt: Biler (ny bil salg)  – Kampagnens navn: The Digital DNA Buying Programme

 

Alm. Brand og Eva Trio er normineret i kategorien: Content Activationprisen

Mediabroker for Alm. Brand  Produkt: Forsikringer  – Kampagnens navn: Cykeleksperimentet

Mediabroker for Eva Trio  Produkt: Gryder  – Kampagnens navn: Grejskolen

 

Du kan se hele shortlisten her

 

Årets Rambuk, der arrangeres af Huset Markedsføring, finder sted den 17. september i Langelinie Pavillionen i København

Big Data kan både være ‘Dirty’ og ‘Creepy’

Big Data kan både være ‘Dirty’ og ‘Creepy’

Big Data er et stort emne på SXSW-konferencen i Austin. Især diskussionen om ’privacy’ fylder meget. Marketingmæssigt skal mange firmaer balancere mellem smart og skræmmende, skriver Peter Ottesen hjem fra konferencen.

Begrebet Big Data går igen ved rigtig mange foredrag på SXSW-konferencen i Austin. Peter Ottesen, adm.dir. i mediabureauet Mediabroker, har sendt dette indlæg hjem, der bl.a. handler om, at data ikke blot kan være ‘big’, men også både ‘dirty’ og ‘creepy’.

“Begrebet Big Data går igen ved rigtig mange foredrag på SXSW. Ingen tvivl om at vi står i en tid hvor vi vil opleve en eksplosion i datamængderne. Mange nye teknologier vil komme til at producere rigtig store datamængder.

SXSW har flere kloge hoveders bud på, hvordan vi løser udfordringerne. Jeg har samlet tre p-ord som gennemgående temaer på tværs af mange foredrag: Predictive analytics, Personalization og Privacy.

Predictive analytics handler om at omforme data til handling – ofte real time. Til det formål bruges primært algoritmer. Udfordringen for mange algoritmer er, at med store datamængder kommer også store mængder ‘Dirty Data’ – dvs. data der ikke er relevant – og som ofte er umulige at sortere fra.

En professorgruppe fra University of Texas fortalte, at man havde arbejdet på en algoritme, der kunne forudsige HIV udbrud. Udfordringen var at de første symptomer på HIV lignede traditionel forkølelse. Deres bud var, at algoritmer er udfordret på store datamængder, for det medfører samtidig mere ikke-relevant data.

Det handler derfor om i større grad at kunne nedbryde datamængderne i mere ‘spiselige’ klumper. Deres og andres bud er at bruge avanceret 3D visualisering af store datamængder for at løse udfordringen med ikke-relevant data.

Personliggørelse er at forbedre brugerens oplevelse baseret på den data, vi efterlader. Der er bare en uhyre svær balancegang mellem smart/relevant og skræmmende/irrelevant (smart vs. creepy).

Et ekspertpanel fra IBM talte om at bruge data når forbrugeren havde brug for at vide noget. De gav eksemplet med den intelligente paraply. Paraplyen finder ud af hvor den befinder sig og kombinerer det med vejrudsigten – og så blinker den når der er brug for den, ret smart hvis man er på vej ud af døren. De kaldte det for push relevancy.

Med personliggørelse følger naturligt nok Privacy overvejelser. Og privacy diskussioner fylder rigtig meget på SXSW. Især marketingmæssigt skal mange firmaer balancere mellem smart og skræmmende.

Et ret ekstremt eksempel kom fra en privacy aktivist. Mange har nok hørt historien om kæden Target, der forudsagde en piges graviditet, som hende far reagerede på – for han var sikker på, at hun ikke var gravid. Hvorefter han fandt ud af hun faktisk var gravid.

Eksemplet ligner dette – bare med modsat fortegn: Et par ønskede ikke, at der var nogen, der digitalt vidste, at de var gravide, så de ville ikke have digitale spor. Så ingen Facebook-beskeder, alle deres venner blev underrettet mundtligt. Ingen relaterede Google søgninger og kreditkortet blev udskiftet med ‘tank op kredit kort, som er anonyme osv. De endte med en adfærd, der til fulde lignede en kriminel, der ville slette sine spor.

Et andet stort diskussionspunkt omkring privacy vedrører wearables, som også har et stort fokus her på SXSW.

Wearables kan f.eks. overvåge kropsfunktioner eller aktiviteter, som brugeren laver. Mulighederne i teknologien er enorme, og er vel kun i sin spæde opstart endnu. Et konkret eksempel, jeg hørte var den personlige seng, der tilpasser sig dit søvnmønster.

Personlige sensorer kommer til at skabe mange terrabytes af data på personniveau. 1 terrabyte svarer angiveligt til den information, der kan stå på papiret fra ca. 50.000 træer!

Men hvem skal have adgang til at kunne bruge, og eje de personlige data, som wearables kommer til at skabe?

Skal vi selv eje den – og så kan vi eventuelt donere vores data til videnskaben – lige som vi donerer organer. Eller skal videnskaben/medicinalindustrien have adgang, for så kan de meget lettere bekæmpe sygdomme. Der er ikke nogen enkle svar og i de fleste lande halter lovgivning langt efter teknologien.

Big Data er bare Big. Og det kræver nye analyseteknologier, at skulle omforme det til indsigt.”

 

SXSW Day 5 – Nachspiel

Sidste dag med Interactive sessions, men også to af de sessions jeg havde set mest frem til, nemlig med Henry Rollins og efterfølgende Astro Teller fra Google(x). Ansigterne er begyndt at ændre sig i Austin. Der sker en glidende transition fra Interactive til Music, og farverne på badges er langsomt skiftet fra overvejende orange til nu højgrøn. Nu starter det hele forfra igen, bare med nyt fortegn. Buckle up, Austin.

Laguna Gloria

Så vi forlader byen. Hopper i en taxi og kører 20 minutter uden for downtown til Austins Contemporary Art School, Laguna Gloria. Det er nemlig første dag, MediaCom inviterer indenfor i deres smukke mansion ned til Austin flod. Her er der spændende talks fra Spotify, Vice og Yahoo, men vigtigst af alt tillader dette venue et tiltrængt afbræk fra larmen og den vante hvileløse trasken rundt i bymidten. Vi er hjemme.

Same time next year?

Så hvad har vi lært fra South By South West? Hvad er tendenserne fra Amerika? Er vi foran, bagefter/on par? Er der noget, vi har overset? Hvad bliver stort?

Jeg spurgte Martin Rohde fra TDC, som har været gæst på SXSW de sidste 3 år i træk og har observeret en udvikling inden for emnet data:

” For tre år siden talte mange om big data, sidste år om social data, og i år handler det alt sammen om, hvordan man kan aktivere data.”

Det blev vi enige om var en sund udvikling, og at vi endnu ikke har set  eksempler på samme funktionelle augmented intelligence i Danmark.

Peter Ottesen (Adm Direktør, Mediabroker) sammenligner SXSW oplevelsen med en Roskilde festival. Jeg sammenlignede det med Internettet uden algoritmer. Hvis Interactive er overlæggeren er stort set alt perspektiverbart. Og det har jeg taget til mig.

Ud af de 800 sessions til rådighed har jeg overværet måske 20. Og om det har været de 20 rigtige eller de 20 forkerte, er rigtig svært at gennemskue. Hvis man læser de foregående indlæg, er det ikke alt sammen med til at lægge en bedre mediaplan (læs bl.a. den fascinerende historie om Ketchup). Men det har gjort min verden større. Min hjerne har været i gym hele ugen, og nu er den ripped. Og musklerne sitrer efter oplevelsen. Det er ikke gavnligt at høre mere nu. Det vil være sanse overload. Sulten er væk. Forløsningen er sket. Nu skal der slås mave og fordøjes. Perspektiveres og genfortælles. Måske en lur. Og når så de daglige rytmer begynder at indfinde sig igen, åbner vi døren til det ekstra rum, vi har bygget og aflærer.

Som Henry Rollins sagde – godt nok om sine fans, men vi kan sagtens tage den til os i markedsføringsøjemed også:

Say thank you. Everyone is giving you time they won’t get back

SXSW Day 4 - Ketchup

SXSW Day 4 – Ketchup

Hiiiii everybody, welcome to the fourth day at South By. How are y’all doing? En ung kvindelig moderator forsøger at sparke dagen igang på en mørklagt mainstage, men farten er blevet sat lidt ned for de flestes vedkommende. Stemmerne er blevet hæse, næserne røde og vores egen delegation popper piller i alverdens afskygninger. For halsen, for søvnen, for maven, for tømmermænd, for forkølelse, for oppustethed osv.. Wahlgreen burde være sponsor. Introduktionen var til Yik Yaks to 24-årige founders, som også havde set bedre dage. De fortalte med dyb ølbas, at nu skulle de være større end Facebook, og at salget af Instagram var det, der inspirerede dem til at lave deres anonyme lokationsbaserede mikroblogging app i Atlanta.

Det ønskede jeg dem held og lykke med og trillede op på 4., sal, hvor en lingvist har modelleret på menukort.

Et problem afleder eksperimenter

Det viste sig at være interessant af flere årsager. Det der gav taleren julelys i øjnene var ‘the language of food’. Og med det forstås, hvor madnavne oprinder fra, og hvilken historie det fortæller om samfundet på daværende og nuværende tidspunkt.

Ja, helt lavpraktisk viste det sig, at Ketchup er en billig efterligning af reduceret fiskesovs fra Kina. I 1400 tallet var konservering af mad på sit højeste i Asien. Alle ville have fisken med på dagsrejser ud af silkevejen, eller rundt på handelsture i Persien, og her opstod også fiskesovsen, som langtidsholdbar smagsforstærker. Ja, faktisk brugte de også kondensvandet fra produktionen af kinesisk vin til at lave brændevinen Arrack, som iblandet lime for at holde skørbug stangen, blev en slags maritim cocktail for briterne, mens de transporterede fiskesovs i tøndevis. Hjemme i England blev de dog hurtigt trætte af at betale for dyrt importeret luksus fiskesovs og begyndte at eksperimentere med deres egne opskrifter. Katch up var en tidlig betaversion, der bestod primært af valnødder og ingefær, men Tomato Catsup er det tætteste, vi kommer på nutidens eddikekonserverede tomater.

‘Innovation happens when we borrow and extend ideas from our neighbors.’

Men nu kommer det sjove. Denne samme lingvist har smidt 650.000 retter og beskrivelser heraf fra menukort – mere end 5 millioner ord – ind i et Excel ark og så fundet signifikante sammenhænge mellem dyre og billige restauranter og deres menukort.

Bl.a. jo længere ord der bliver brugt i menuen, desto dyrere var maden. Faktisk var der en direkte korrelation imellem ordlængde og pris. På billige restauranter taler de meget om you, på dyre restauranter taler de meget om kokken. På billige restauranter fylder de mange sider med adjektiver som ‘crispy, golden brown belgian waflle with fresh fruit’. På dyre restauranter bruger de korte beskrivelser, men lange- og fremmede ord.

Dope taco

Den samme øvelse blev foretaget på restaurantanmeldelser. Har fandt han sammenhæng mellem sexrelaterede ord og dyre restauranter (orgasmic, naughty, seductive), hvorimod billige restauranter ofte blev beskrevet med narkorelaterede ord (junk food, addicted, dope, crack).

Samfundsøkonomi og sociologi er tydeligt i ethvert ord af et menukort. Og hans pointe værende, at innovation kun kommer, når vi har grænser. Og hvis vi lytter mere til bl.a. madens hemmelige sprog (mønster), kan vi bl.a. forudsige prisen på et måltid mad, men i langt højere grad flytte grænserne for samfundsøkonomi, historie, psykologi og evolution. Den session gjorde mig sulten.

På vej hen for at spise en taco, så jeg Joshua Weltman, som vi jo alle kender som co-producer af Mad Men. Han er manden inden i Don Draper. Han stod og talte om sin nye bog Seducing Strangers – how to get people to buy what you are selling. Han havde et par pointer, vi skal have med hjem, bl.a. hvorfor vi bruger så meget tid på at forherlige produkter:

‘The job of advertising is to make people happy. When expectations are met or even exceeded, it makes people happy. Advertising sets expectations’

SXSW Day 3 - Flawsome

SXSW Day 3 – Flawsome

Det er søndag, og groundhog day begynder at indfinde sig. Man har været stringent og skematisk den første dag, dynamisk og eventyrlysten på andendagen, og nu begynder man at blive nærig med sin tid og sine øregange. Vi kæmper stadigvæk for at finde en garanteret proxy for kvalitet, men navigerer endnu efter overskrifter og størrelse på venue.

Den fremgang førte mig til en session om neuroscience. Selvom jeg har sværget aldrig at nærme mig den slags igen efter at have hørt Martin Lindstrøm i København for et par år tilbage.

Jeg har fået en ny bil. Nu har alle den samme

Talerens åbningspitch lød, at den menneskelige hjerne genkender mønstre helt ubevidst. Når vi bryder disse mønstre som brand, får vi opmærksomhed, og den opmærksomhed kan bruges til at skabe en præference. Men for at få præference skal du kende menneskets instinktive prioriteter, som starter ganske basalt med overlevelse, reproduktion, tryghed etc.

Så selvom vi har stor indsigt i forbrugerrejsen og forbrugermekanismer, kender vi meget lidt til menneskelighed og biologi. Man kan sammenligne det med at spille et spil uden at kende reglerne.

Vi er følere med hjerner. Ikke tænkere med følelser. Derfor bør vi aktivere følelserne først, når vi vil have et budskab kommunikeret. Taleren beskrev den menneskelige beslutningsproces, som følger:

Old way: Think – do – feel
New way: Feel – do – think

Brands er f.eks. indlærte associationer. Hvis du viser dit brand sammen med noget værdibaseret, er det, hvad der vil smitte af. Ikke tal, fakta og priser, som vil blive rationaliseret og aldrig bundfælde sig i hjernens inderste. Vi skal føle det, før vi mener det.

Spændende pointer i en programbaseret verden, hvor mennesker er blevet reduceret til regler og segmenter. Du kan ikke vinde ved at ramme den rigtige person i den rigtige kontekst, på det rigtige tidspunkt, hvis dit budskab ikke RAMMER personen.

Engangsknald

Sporet fortsatte over i loyalitetsprogrammer, og hvordan disse ‘loyale’ kunder er en kæmpe prioritet for mange organisationer, og at loyale kunder har større livstidsværdi, større basket size etc.

Men undersøgelser viser, at mennesker per default er hamrende illoyale, polygamister, som har svært nok ved at relatere til andre mennesker, og som faktisk ikke gider et forhold med en virksomhed. Tror de. Men med nogle af de sædvanlige Jedi Mindtricks, er der en vej til forbrugerens hjerne alligevel.

Så kan dit brand overleve et one-night stand, spurgte en flot fyr fra Wunderman. Hvad sker der, hvis en Pepsidrikker får en Coca Cola? Hvis en BMW-mand skifter til Mercedes. Apple fanboy til Android etc. Ja, man kan faktisk bruge dette switch i markedsføringsøjemed. General Motors har bl.a. tilbudt Toyota prøveture, inden man underskrev slutseddel for at bekræfte køberen i sin beslutning. I London kan man få et disloyalty card af en lokal baristasom udløser en gratis kop kaffe, hvis man drikker syv andre kopper kaffer rundt om i byen OG kommer tilbage til hende bagefter. Pointen var, at forbrugere ikke er loyale, og at du skal finde noget stickiness, som gør, at forbrugeren foretrækker dit brand til trods for, at de ikke er hundrede procent trofaste.

How to fly a horse

Dagen slutter med  en opfordring; Don’t be Perfect! Et brand skal være menneskeligt og opmærksomt på sin egen eksistensberettigelse. Faktisk er det blevet så OK at lave fejl som brand og så vende det til en positiv kundeoplevelse, at det har fået et navn: Being flawsome!

PS Jeg løb ind i Kevin Ashton, som opfandt udtrykket Internet of Things, og han fortalte mig bl.a., at Arkimedes var fuld af løgn, Mozart ikke var et geni, og at kreativitet kun er 75 år gammel. BEST.DAY.EVER.

Bestil Kevins Ashtons bog How to fly a horse her. Det gør jeg.

SXSW Day 2 - Millennials

SXSW Day 2 – Millennials

Nu ved man efterhånden hvordan byen vender. Gader med tal går op og gader med navne går på langs. Eller også er det omvendt. Nu ved man også, at for at komme fra Austin Convention Center, som er epicenter for alle større keynotes, til at krydse floden og nå en mere indie session på Hyatt Regency, skal du bruge 20 minutter til fods eller tage en af de udsmykkede cykeltaxier, som byen flyder over af.

Helt alene, sammen med 70.000 andre

Apropos sessions, så er layoutet på SXSW Interactive faktisk en udfordring. Når man tilvælger en session – ofte ved at sætte en stjerne ved den, i den ellers fremragende og absolut uundværlige app – fravælger man automatisk 20 andre sessions, som afholdes på samme tidspunkt. Det betyder også, at næsten ingen får den samme oplevelse. Ikke at det nødvendigvis er en dårlig ting, men det gør oplevelsen meget personlig.

Og her kommer tvivlen: skal jeg spille sikkert og gå efter andres input på kendte emnefelter, eller skal jeg benchmarke alternative industrier (mode, kunst, rumfart, dybhavsfiskeri) og perspektivere til egen forretning? Hvis du vælger forkert, er du på herrens mark. For det første på grund af afstanden mellem andre potentielt interessant sessioner, men mest af alt fordi de fleste sessioner er paneler, er det uhyre vanskeligt at droppe ind i en samtale mellem to kloge mænd 30 minutter efter start – og rent faktisk finde mening i de pointer der leveres. Og når det nu er sagt, så er det også sket op til flere gange at populære sessions bliver overfyldte og dermed ikke lukker flere ind, eller at man skulle have RSVP’et via appen, for at komme i betragtning til en plads. Det gør planlægningen vanskelig.

WOM=ROI

Så nu planlægger vi ikke mere. Og når man flyder med strømmen , overhører man nogle gode pointer. Her er et par stykker:

Pepsico og Weight Watchers og seks andre mindre annoncører er gået sammen i et stykke omfattende modelleringsarbejde, for endelig at kunne konkludere, hvor meget Word Of Mouth betyder for deres bundlinje (ROI). De kunne efter to år konkludere, at WOM driver 13% af totalsalget, hvor paid media driver 26%. Desuden kommer 1/3 af ROI fra WOM fra online kanaler – resten er fra offline WOM. 90% af alle forbrugersamtaler om produkter sker offline. Ligesom 90% af salget. En WOM visning er i gennemsnit 5 gange mere værd end en betalt visning.

Så det viser at ’talking about’ faktisk HAR reel værdi, og ikke bare er en bullshit virtuel valuta nogle har fundet på. Og på den note blev det frokosttid. Her planlægger men heller ikke, men tager et bord hvor man kan finde et. Uanset om der er vingummier eller hummer på menuen. Byen er FULD!

Jeg Snapper lige en mediaplan

Så fortsatte dagen ud af en mere antropologisk tangent vedrørende det stigende antal Millenials – som forbrugere og ikke mindst som medarbejdere. I 2020 vil 70% af arbejdsstyrken udgøres af Millenials. Og hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor man ikke fratager dem den unikke styrke de har, og som veteranerne (undertegnede) ikke besidder. Den første pointe er, at Millenials er always on. Dvs arbejdet konkurrerer med fritiden. Og det de bruger fritiden på, er nemt at se værdien fra. Facebook, instagram, snapchat etc, giver øjeblikkelig værdi. Arbejdsgivere skal være bedre til at fokusere på hvordan den enkelte opgave skaber værdi for medarbejderen samt for organisationen. Og netop organisationen og kollegerne er medbestemmende på en persons succes. Man er vant til at vægte popularitet i likes og kommentarer, så stilhed er dræbende for en Millenial. Motiver og fortæl hvorfor en opgave er vigtig.

Og det er da spændende! Når vi nu har så travlt med at fortælle alle hvordan medier og adfærd konvergerer, skal arbejdspladsen måske tage sin egen medicin. Har vi skabt et sted hvor Millenials trives?

Hvis du ikke ved hvad en Millenial er kan du tage testen her, og se hvor du selv ender på skalaen

http://www.pewresearch.org/quiz/how-millennial-are-you/

 

SXSW Day 1 - Homo Digitus

SXSW Day 1 – Homo Digitus

Som en sværm af sultne græshopper flokkes tusindevis af digitale entusiaster til Austin, Texas i disse dage (51.000 i 2014 til film og interactive delen alene, red.) for at deltage i, hvad der bedst kan betegnes som den ultimative springbreak for nerds. Men South By South West (SXSW) er ikke et nyt fænomen, ikke engang Interactive delen, som vi først har fået øjnene op for i Danmark over de seneste par år.

Austin har længe være synonym for musik og har da også den uofficielle titel ’live music capitol of the world’. Så det føles naturligt at SXSW Music Conference & Festival har været afholdt som en årlig nytårskur siden 1987 for at fejre en vigtig del af byens DNA. I 1994 tilføjede de Film & Multimedia delen, og i 2015 er selv Mediabroker på deltagerlisten (med godt 200 andre fra Danmark).

Ryan & Jessica

SXSW Interactive hylder først og fremmest nyt talent, nye idéer, inspiration og nye tendenser, men uden at blive for glat (læs, amerikansk). De har en virkelig besynderlig blanding af keynote speakers. I år er Al Gore her, Snoop Dog, Ryan Gosling, Henry Rollins og Jessica Alba mudret sammen med Astro Teller (GoogleX), Pete Cashmore (Mashable) og grundlæggeren af Ello, Lyft, Yik Yak etc. Tidligere år inkluderede  Mark Zuckerberg, Elon Musk og tilsvarende cirkusheste.

SXSW vil ikke være en venue, de vil være et community, sagde deres director i velkomsttalen. Han anerkendte også, at det 250 siders paperback program med de 800 talere er snotforvirrende, men at man alligevel skal forsøge at lave en plan – og så skrotte den, når noget bedre melder sig. Altså en iterativ, fragmenteret tilgang, som vi kender det fra vores daglige arbejde med digitale medier. Hmm, er dette i virkeligheden offline versionen af internettet?

Hvis det er, er det med 56k modem. Her er kø til alt. Kø til toget, til taxaen, til badeværelset, til restauranten, til sessions, til fodgængerfeltet etc. Og fødderne er bestemt i fokus. Man går og går, fra det ene venue til det andet, som er spredt ud over hele byen, dog primært på de store hoteller downtown. Her er en konstant folkevandring bestående af folk med badges om halsen, der skal ’et andet sted hen’. De er zappere, og kan lige nappe en halv session mere, inden Samsung eller Mazda eller McDonalds giver en pindemad og en flaske vand for at få lov til at pitche deres nyeste ideer til et publikum. No such thing as a free lunch.

Vi behøver data, og data behøver os

Så hvad er hot topics i år? Ikke overraskende er der en overvældende mængde sessions, som fokuserer på intelligent aktivering af store mængder data. Og gerne i transport, beskæftigelse og sundhedssektoren. Så altså ikke primært i annoncerings øjemed, men til at minimere samfundsomkostninger ved prædiktive modeller, og software der kan lære, ræsonnere, prioritere og dermed træffe en kvalificeret beslutning. Som en partner fra McKinsey påpegede på en session i går, er computere i dag bare store lommeregnere, som tænker i nuller og ettaller. Men når 80 procent af alt data er dark data (billeder, tweets, etc.), som ikke kan forstås af en computer, er der langt igen.

”Hvis min søn kom ind i stuen og fortalte mig, han var blevet bidt af noget ude i haven, men ikke ved, hvad det er, bør jeg kunne tage et billede af biddet, og så forvente at min telefon kan fortælle mig, hvad chancerne er for, at det er et edderkoppebid eller et slangebid, hvordan man behandler det akut og samtidig analyserer en liste med de dygtigste læger i området inden for det felt – og så ringe op til en åben klinik med det samme, hvorefter den sender lægejournalen i forvejen og finder den hurtigste rute på GPS’en.”

En anden tendens er wearables og Internet of Things. Igen er fokus her også på at realisere flere datapunkter og Artificial Intelligence, som kan måle, advare, anbefale og hjælpe den menneskelige intelligens med en ny måde at tænke på. Gennemgående er der ikke mange, der ser maskinen adskilt fra mennesket længere. Det er ikke enten eller, men både og. Vi skal udvikle os sammen, det værende inden for natur, kunst, beskæftigelse, fødevarer etc. Sammen kommer der noget unikt til verden, som aldrig er set før, og vi bevæger os fra homo sapiens (det tænkende menneske) til homo digitus, det digitale menneske).

“The human race has experienced four major turning points: The alphabet, the print press, the Internet and the cognitive software. We are the first generation to have experienced two of these in one lifetime.”