Posts

Digital is a great human disconnect – tendenser fra &Then konferencen i LA

Vores egen Peter Ottesen var blandt de danske deltagere ved årets internationale &Then konference (tidl. DMA). Her er, hvad vi bør holde (mest) øje med – bl.a. at sociale medier gør os fremmede over for hinanden.

Tre dages konference om marketing i Los Angeles er nu slut. Marketing er i forandring, og data og teknologi vil konkurrere om at være de ord, der er blevet sagt flest gange under konferencen.

En af de mere tankevækkende foredragsholdere var Simon Sinek – forfatter til Together is better.

Han turde, så at sige, tale ‘mod strømmen’ om konsekvenserne af vores ændrede adfærd. Han siger, at vi som mennesker bliver fremmedgjort over for hinanden gennem vores brug af teknologi.

Sociale medier fremmer ikke relationen mellem mennesker – tværtimod. Digital is a great human disconnect – var hans påstand. Sociale relationer mellem mennesker kræver tid og arbejde at opbygge – empatiske evner får vi ved at socialisere direkte – og ikke gennem kontakt på et digitalt medie.

En påstand, der er værd at tage med på en konference, der grundlæggende handler om de ændringer, som den digitale udvikling skaber for alle, der arbejder med marketing.

Forandring var også hovedtemaet for en anden hovedtaler – Beth Comstock, Vice Chair fra GE. Forandring er ifølge hende noget, der er usynligt i en lang periode, og så pludselig er det her.

Ligesom en sæbeboble, der svæver gennem luften, og så pludselig springer den. En interessant metafor for hvordan vi bliver påvirket af forandring.

En ting, der forandrer sig hurtigt, er den måde, vi taler på – for det hurtigst voksende sprog nogensinde er emojis. Sproget for Homo digitalis.

Vi bruger billeder mere og mere – og hvor vi tidligere tog billeder/fotos for at gemme dem for at huske – så tager vi i dag billeder for at kommunikere. Vi kommunikerer visuelt.

På tredje dagen var der derfor også mange, der talte om video. Efter sigende bliver der oploadet 500 timer video i minuttet på Youtube. Lederen af Facebook Creative Shop, Tom Gilmartin, havde en god pointe i, at opmærksomhed ikke skelner mellem brand eller taktisk kommunikation. Der er megen tale om teknik, men det handler om mennesker, var hans budskab.

Nye teknologier, der påvirker marketing, var der til overflod. Men hvem skal vi holde mest øje med?
St. John University havde lavet en analyse blandt et stort udvalg af digitale marketing managers – og konklusionen var ret entydig.

Vi skal holde øje med Artificial Intelligence og Mobile payments. Det er teknologier, der vil forandre vores marketing arbejde mest.

Det var IBM og deres Watson teknologi dog ikke helt enig i. De talte om Augmentet Intelligence (forstærket). Forskellen er at Watson støtter mennesket – mens kunstig intelligens dybest set er en robot, der erstatter mennesker.

Ingen tvivl om, at vi får brug for kognitiv hjælp i en marketing verden, hvor data vokser eksponentielt. Ifølge Daniel Kahnemann (nobelpristager) så foretrækker vi hurtig (intuitiv) tænkning, mens rationel tækning foregår langsomt. Så vi får nok brug for hjælp til at komme hurtigere frem til gode marketing løsninger.

De gode marketing løsninger var netop i fokus i forbindelse med Echo Awards. Hovedlæring fra de bedste kampagner var, at de fandt frem til det centrale “menneskelige emotion point” – dvs. det helt centrale indsigts punkt om den menneskelig adfærd, der relaterer sig til problemstilling/målgruppe.

Data skaber indsigter – men ikke løsninger. Gode kampagner er et mix af kreativitet, strategi og resultater.

Kom til gratis morgen seminar den 8. nov. og hør mere fra &Then konferencen – klik her for info!

&Then i LA 2016

Artiklen er kan ligeledes læses her på Bureaubiz.

Bronze til Mediabroker og HBO Nordic ved årets International ECHO Awards

Casen: “From flow TV to a personalized video ecosystem” vandt søndag aften Bronze ved det internationale ECHO Awards gallashow i Los Angeles.

Vi er utrolig stolte af den flotte anerkendelse, og vil her også sige stort tillykke til alle hos HBO Nordic.

Casen var i finalen i den ekstra hårde kategori Publishing/Entertainment/Media og er et fantastisk eksempel på digital transformation i kampagne tilgangen.

Lidt om casen:

HBO Nordic viser, som en af de allerførste annoncører herhjemme, vejen væk fra flow TV annoncering. HBO Nordic har i 2016 mere end halveret sit nordiske budget til flow TV.

I stedet for demografiske målgrupper på flow TV, har HBO Nordic nu fået opbygget egne mikro-segmenter, som indgår i et personaliseret video økosystem – der rammer uhyre meget mere præcist end flow TV annoncering.

Ved at bygge digitale DNA profiler baseret på data om HBO Nordics eksisterende streaming kunders digitale adfærd, har vi sænket CPA for HBO Nordic med 76% og samtidig øget salgsvolumen med over 200%.

Se casen i videoen herunder.

For de interesserede holder vi morgen inspiration seminar den 8. november, hvor Peter deler de mange input fra årets &Then konference samt selvfølgelig præsenterer vinder casen. Mere information er på vej.

Læs mere om årets ECHO Awards vindere her.

Læs mere om The International ECHO Awards her.

Læs mere om de danske vindere på Bureaubiz her.

 

echo-winners-bug